Kære alle
Tirsdag d. 28.10.25 blev der afholdt et orienterende møde vedr. udrulning af fjernvarme i vores område Ålbrovej og Tårnvænget.
Til jer der ikke havde mulighed for at deltage, giver vi her et mindre orienterende referat af mødet.
Vores område tilhører to distrikter A og B. Halvdelen af Tårnvænget fra Højsletten til midtvejs Tårnvænget hører til distrikt A, hvor udrulningen starter efter årsskiftet i januar 26.
Resten af Tårnvænget og Ålbrovej hører til distrikt B, hvor udrulningen starter senest maj 26.
Entreprenøren ønsker pt at lægge udgravningen midt i vejen, hvilket fører flere problemer med sig, heriblandt det allervigtigste “Kan der komme redningskøretøjer gennem vejen?”. Lars Herløv Hansen, som vi havde ude til vores generalforsamling, deltog også i mødet d. 28.10.25. Jeg, Rikke Petersen, havde en samtale med Lars Herløv efter det fælles oplæg, hvor han gav udtryk for at han fortsat arbejdede på en mere optimal løsning for opgravningen. Han vil vende tilbage til bestyrelsen, når han ved mere.
Hele tilslutningsprocessen tager mellem 4-5 uger. Ca. 4 uger inden opgravningen vil hver matrikel få besøg af VVS’er og en repræsentant fra entreprenørvirksomheden, hvor der aftales nærmere om montering af fjernvarmen i eget hus.
Har man rør der er fra 1980 eller ældre i fyrrummet kan der være aspest i rørene. Hvis man har mistanke om aspest skal man i god tid inden entreprenørfirmaet kommer kontakte et firma som foretager asbestprøvninger. Se mere information om dette i vedhæftede pjece.
Der er mulighed for at orientere sig yderligere på:
Samt at følge gravearbejdet på:
Vestfor.dk/fjernvarme (datoter opdateres først når gravearbejdet påbegyndes i område A)
Der vedhæftes her en lille pjece, der blev udleveret på mødet d. 28.10.25
Mange hilsner
Bestyrelsen